Af Jasmin Haddad, Juniorkonsulent, og Kim Skytte Graae, Seniorkonsulent i digital fundraising
Hvis du vil have nye medlemmer eller folk til at donere, skal det være nemt og enkelt. Det er her sms’er kommer ind i billedet. Undersøgelser viser, at over 90% af alle sms’er bliver læst.
Vi giver dig her fire måder, hvorpå sms’er kan være med til at løfte fundraising i din organisation. Scroll også længere ned, hvis du vil læse, hvilke fordele og ulemper, der er ved at bruge af sms’er.
1. Brug sms-kampagner som kommunikationskanal
Amnesty, Mellemfolkeligt Samvirke, Sex og Samfund og Dyrenes Beskyttelse laver alle masseudsendelser gennem sms’er og er nogle af mestrene inden for sms-marketing.
Udsendelsen af en sms til en mindre gruppe på f.eks. 50-100 personer er effektiv kommunikation, da ved mail-udsendelser bliver en åbningsrate på 20% anset for at være en succes, samtidig med at over 90% af alle sms’er bliver læst. Sms’er er derfor et godt supplement til eksempelvis e-mails.
Tina Engberg, Engagement og fundraisingchef, hos Dyrenes beskyttelse, fortæller bl.a. hvilke fordele, der ligger i at bruge sms’er:
“Brugen af sms’er til fundraising kan målrettes mange formål, og det er en stor fordel for organisationer, som os, der arbejder med mange formål – vi beskæftiger os med alt fra kattekillinger, over elefanter og landbrugsdyr, til mink og forsøgsdyr. Vi arbejder altid med forskellige keywords i de forskellige kampagner – også forskellige keywords til forskellige internater og medier. Det er derfor en fordel at have sin egen sms kode, så vi frit kan vælge de keywords, der passer til appellen, uden at andre organisationer har snuppet det først.”
For alle organisationer gælder det, at sms-donationer kan bruges i en kombination af telemarketing og en god database. Målet er ikke kun en enkelt donation, men en fastholdelse, hvervning og opgradering.

2. Få flere medlemmer via sms
En anden måde du kan bruge sms’er på, er ved at mobilisere frivillige. På den måde fungerer sms’er som et godt alternativ til QR-koder. Dansk Søredningsselskab har eksempelvis frivillige, som går rundt ved havnen og spørger om sejlerne er medlemmer. Hvis ikke, bliver de det. I denne case har de ikke deres computere på sig, men en ting er sikkert: mobiltelefonerne er altid med.
Hvis du selv har lyst til at prøve, kan du sende DSRS til 1217, og se hvordan det virker. Det er gratis, indtil du swiper til højre med MobilePay.
3. Brug sms’er til dine TV-indsamlinger
Sms’er er kongen af TV-indsamlinger. Med en hurtig sms kan man både støtte en god sag og vinde en bil. Sms-donationer er den primære donationskanal for givere til store TV-indsamlinger som f.eks. Danmarks Indsamling. Danskerne er vilde med denne støttemulighed, da det er nemt og tilgængeligt.
Det kræver dog et massivt medietryk, hvorfor ikke alle har denne indsamlingsmulighed.

4. Brug mikrodonationer til leadgenerering
Det er nemt at give en overtakseret sms – man kan eksempelvis donere en kylling til påske for 20 kroner hos Folkekirkens Nødhjælp. Sms’en bruges her som konverteringsmedie frem for et kommunikationsmedie – og det er effektivt. Du kan se følgende reklame her.
Denne strategi er særligt effektiv, hvis I som organisationen formår at ramme en ny målgruppe. Derfor er det en effektiv måde at få kontakt til nye givere. Fordelen ved mikrodonationer er, at donationen giver permission til, at man må ringe og spørge om et fast bidrag fra giveren.
Fordele ved sms’er
- Sms’er kan både bruges som en kommunikationskanal og donationskanal
- Sms’er bliver læst – over 90% danskere læser deres beskeder
- Reminder-sms’er ses som en service
- Sms-donationer giver dig permission til at kontakte giveren igen
Ulemper ved sms’er
- Sms’er koster penge: Ca. 30 øre pr. 160 tegn
- Sms-donationer skal være faste beløb, hvorfor givere ikke selv kan vælge, hvor meget de vil donere
- Sms-håndtering uden integration af medlemsdatabase giver dataproblemer
Er du en lille organisation? Så kan du stadig være med
Tidligere har sms-udsendelser primært været for de store organisationer, men i takt med at systemer som OnlineFundraising er blevet mere udbredt, er det blevet nemmere for de mindre organisationer også at være med på sms-bølgen.
Det er dog vigtigt at overveje, hvordan du vil bruge sms’er i din organisation, da sms’er sjældent kan stå alene som betalingsmiddel. Du kan derfor se det som et værktøj i kombination med dine andre indsamlingskanaler.
Vil du gerne vide mere?
OnlineFundraising hjælper mere end 150 danske organisationer og håndterede i 2021 mere end 500 mio. donationer. Sms-udsendelser og håndtering af sms-donationer er indbygget i betalings- og abonnementsværktøjet hos OnlineFundraising. Vi løser derfor også den tredje ulempe, “sms-håndtering uden integration af medlemsdatabase giver dataproblemer” gennem vores digitale fundraisingsystem.
Hvis du vil høre mere om Danmarks bedste standardløsning til indsamlingsorganisationer, medlemsforeninger og politiske partier, så tag kontakt til Kim Skytte på kim@onlinefundraising.dk.