Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Det ved vi om Facebook-donationer i Danmark

Få et overblik over hvad vi ved om Facebook-donationer, som de fungerer i en dansk kontekst.

Artiklen er under revision – Sidst redigeret 14. maj 2018

Facebook-donationer er nu virkelighed for danske NGO’er. Vi har derfor samlet den viden, som er nødvendig for at forstå, hvilken betydning dette kan have for din organisation. Vi gennemgår:

  1. Hvad er Facebook-donationer? (Charitable Giving Tools)
  2. Hvordan kommer du i gang?
  3. De svære spørgsmål:
    1. Relation  Hvordan håndteres relationen til doner i donationsøjeblikket og fremover?
    2. Persondata – Hvordan håndteres persondataforordningens krav?
    3. Fradrag – Får danske donorer fradrag, og hvordan er arbejdsgangen?
  4. Hvordan passer Facebook-donationer ind i resten af din fundraising-strategi?

Hvad er Facebook-donationer?

Facebooks fundraisingværktøj gør det muligt for danske NGO’er at modtage donationer med Facebooks betalingssystem.

Hvordan donerer man?

Det er muligt at opfordre til at donere på flere forskellige måder, herunder:

  • Direkte i organisationens posts
  • Som del af en live video
  • I sidebannere.

Crowdfunding

Som noget helt særligt kan Facebook-brugere oprette deres egen indsamling for organisationen. Indsamles et minimumbeløb, så vil indsamlingen også figurere på organisationens Facebook-side. Af features kan nævnes:

  • Det er op til organisationen, om de vil tillade private indsamlinger
  • Organisationen kan lukke en privat indsamling i tilfælde af dårlig opførsel
  • Facebookbrugere bliver spurgt af Facebook to uger før deres fødselsdag, om de vil dedikere deres fødselsdag til en indsamling.

Betaling, kvittering og udbetaling

Helt konkret sker donationsforløbet således:

  1. Donation
    Givere donerer ved at trykke på en donationsknap på en organisations Facebookside, i en post eller lignende. De donerer ved hjælp af deres kreditkortoplysninger, som er/bliver gemt af Facebook til senere brug. Det er ukendt, hvor mange der i Danmark allerede har deres kreditkort gemt på Facebook, eller hvad den generelle holdning hertil er. Facebook-betalinger er ikke sat i gang i Danmark på samme måde som i USA.
  2. Kvittering
    Giveren modtager en (standard) kvitteringsmail fra Facebook med organisationens navn, logo, mission statement samt en bekræftelse på donationen. Organisationen har ikke mulighed for at personliggøre kvitteringsmailen.
  3. Gebyr på 5%
    Der er et samlet gebyr på 5%, der består af 1,5% til betalingsgateway og 3,5% til Facebook.
  4. Udbetaling
    Facebook udbetaler donationerne hver 14. dag. Udbetalingerne er tilbagebetalt og sker d. 15. og sidste dag i måneden.
    Udbetalingen sker gennem Facebook payments til den konto, I opgiver ved ansøgning. Er din organisation ikke tilmeldt Facebook-betalinger, kan I risikere, at udbetaling sker langt senere gennem en organisation som Network for Goods donorfond. I så fald distribueres donationer generelt halvanden måned efter den sidste dag i den måned, hvor donationerne blev foretaget. En donation i  januar vil således først blive modtaget af NGO’en d. 15. marts.Læs mere om udbetaling her.

Hvordan kommer du i gang?

Det er kun anerkendte indsamlingsorganisationer og godkendte NGO’er, der kan benytte Facebooks donationsværktøj. For at få lov at tage imod facebook-donationer, er det et krav, at organisationen er medlem af ISOBRO og fremgår af deres liste over medlemsorganisationer.

Organisationer, der ønsker at få adgang til Facebooks donationsværktøj, skal derfor kontakte Jette Schmidt Lund fra ISOBRO på jl@isobro.dk eller tlf.: 3140 3480.

Er det kun for velgørenhedsorganisationer?

På nuværende tidspunkt er det kun anerkendte indsamlingsorganisationer, der kan benytte sig af Facebooks donationsværktøj i Danmark. I USA har Facebook dog også åbnet op for crowdfunding af private formål. Det er nærliggende at forestille sig, at Facebook i fremtiden også vil åbne op for denne funktion i Danmark. Sker det, så kan man forvente en markant ændring af indsamlingsmarkedet for crowdfunding – hvor private fundraisere måske vil søge indflydelse ved selv at fundraise og give hjælpen direkte – uden om etablerede NGO’er.


De svære spørgmål

Som dansk NGO er der et par spørgsmål, der er vigtige at få svar på, men som pt. stadig er en smule uklare. Vi vil forsøge at gøre dig lidt klogere på disse problemstillinger ud fra den viden, vi har indsamlet om Facebook-donationer.

Hvordan håndteres relationen til doner i donationsøjeblikket og fremadrettet?

Giver modtager en kvittering fra Facebook, og der gives mulighed for at opsamle e-mails og permission til at kontakte pr. email. I denne henseende er Facebook-donationer allerede langt bedre end for eksempel MobilePay Business (giv til et telefonnummer), hvor ingen permission opsamles. Det er dog valgfrit, om giveren vil oplyse sin email. Opfat derfor generelt donationerne som anonyme.

Desværre kan kvitteringen ikke tilpasses, og det er derfor ikke muligt at opfordre til andre handlinger, såsom:

  • at give fast
  • at blive frivillig
  • at blive medlem.

Det er dog antageligt, at man vil kunne annoncere direkte til tidligere givere igennem Facebook med en ny opfordring – men man skal formegentlig betale Facebook for at kunne benytte denne mulighed.

Hvilke data får man om donorerne?

Man kan eksportere rapporter med følgende personinfo:

  • Navn (som opgivet til Facebook)
  • Beløb
  • Profilbillede
  • Email, såfremt donoren opgiver denne
  • Kampagne.

Får danske donorer fradrag, og hvordan er arbejdsgangen?

Facebook håndterer GiftAid, sådan som modellen er i England. Men ud fra den information, vi har lige nu, er det ikke tydeligt, hvordan fradrag kan gives efter den danske model.

Facebook vil pt. ikke kunne levere data til Skat selv, da de ikke har adgang til giverens CPR-nummer. På samme måde har NGO’en heller ikke mulighed for at sende denne data, da de ikke har mulighed for at spørge om CPR-nummer i selve donationsøjeblikket. Ligeledes kan de kun efterfølgende spørge donoren, hvis de har givet tilladelse til at blive kontaktet pr. mail.

Selv i dette tilfælde vil det kræve, at NGO’en for eksempel kan henvise til en krypteret formular på egen side, hvor de kan tage imod CPR-nummeret. Her vil der skulle tænkes kreativt, således at donationens beløb givet til facebook kan pares med CPR givet på hjemmesiden uden mulighed for snyd.


Hvordan passer Facebook-donationer ind i din samlede fundraisingstrategi?

Facebook-donationer bør formentlig indgå i din organisations fundraising-værktøjskasse. Især i forhold til kampagner, der særligt egner sig til enkeltdonation (såsom katastrofer, sager i pressen osv.). Ikke mindst også muligheden for at brugere kan “give” deres fødselsdag som en kampagne er værd at afprøve. Hvordan valget af, hvilken NGO giveren dedikerer indsamlingen til, stilles op af Facebook, er også usikkert lige nu. Vil større NGO’er blive forfordelt, eller handler det om, hvilke sider giveren tidligere har liket eller doneret til?

Et supplerende værktøj

Det er dog også tydeligt at Facebook-donationer ikke egner sig til at opbygge robuste relationer og få faste donationer.

Gebyret på 5% er i den billige ende i forhold til andre crowdfunding-løsninger, men er samtidig langt højere end donationer gennem organisationen eget setup, såsom Betalingsservice, kreditkort, som for eksempel kan håndteres af OnlineFundraising (host, host).

Der er heller ikke nogen model for medlemskaber, støttemedlemmer eller andre faste betalingsmønstre.

Derfor bliver det store spørgsmål, hvordan man udnytter Facebooks store reach til at nå nye givere og mobilisere masserne ved akutte behov -– for derefter at arbejde med at konvertere dem over i langvarige giverrelationer udenom Facebook.


Har du en kommentar?

Har vi glemt noget eller udeladt en nuance, så send os en kommentar på kontakt@fundraisingbureauet.dk. Vi tilretter løbende, efterhånden som mere information bliver tilgængeligt.