Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Det ved vi om Facebook-donationer i Danmark

Få et overblik over hvad vi ved om Facebook-donationer, som det fungerer i en dansk kontekst.

Facebook-donationer er nu virkelighed for danske NGO’er. Vi har derfor samlet den viden, som du har brug for, for at forstå hvilken betydning dette kan have for din organisation. Vi gennemgår derfor:

  1. Hvad er Facebook-donationer? (Charitable Giving Tools)
  2. Hvordan kommer du i gang?
  3. De svære spørgsmål:
    1. Relation  Hvordan håndteres relationen til doner i donationsøjeblikket og fremadrettet?
    2. Persondata – Hvordan håndteres den kommende persondataforordnings krav?
    3. Fradrag – Får danske donorer fradrag, og hvordan er arbejdsgangen?
  4. Hvordan passer Facebook-donationer ind i resten af din fundraising-strategi?

Hvad er Facebook-donationer?

Facebooks fundraisingsatsning gør det muligt for danske NGO’er at modtage donationer direkte via Facebooks betalingssystem.

Hvordan donerer man?

Det er muligt at opfordre til at donere på flere forskellige måder, herunder

  • Direkte i organisationens posts
  • Som del af en live video
  • I sidebannere

Crowdfunding

Som noget helt særligt kan Facebook-brugere oprette deres egen indsamling for organisationen. Indsamles et minimumbeløb, så vil indsamlingen også figurere på organisationens Facebook-side. Af features kan nævnes:

  • Det er op til organisationen, om de vil tillade private indsamlinger
  • Organisationen kan lukke en privat indsamling i tilfælde af dårlig opførsel
  • Facebookbrugere bliver spurgt af Facebook to uger før deres fødselsdag, om de vil dedikere deres fødselsdag til en indsamling.

Betaling, kvittering og udbetaling

Helt konkret sker donationsforløbet således:

  1. Donation
    Givere donerer ved at trykke på en donationsknap på en organisations Facebookside, i en post eller andetsteds, og donerer ved hjælp af deres kreditkortoplysninger, som er/bliver gemt af Facebook til senere brug. (Det er ukendt, hvor mange der i Danmark allerede har deres kreditkort gemt på Facebook, eller hvad den generelle holdning er hertil. Facebook-betalinger er ikke sat i gang i Danmark på samme måde som i USA).
  2. Kvittering
    Giveren modtager en (standard) kvitteringsmail fra Facebook med organisationens navn, logo, ‘mission statement’ samt bekræftelse på donation. Organisationen har ikke mulighed for at personliggøre kvitteringsmailen.
  3. Gebyr på 5%
    Der er et samlet gebyr på 5%, der består af 1,5% til betalingsgateway og 3,5% til Facebook.
  4. Udbetaling
    Facebook overfører donationer til organisationen hver anden uge: d. 15. og sidste dag i måneden (tilbagebetalt). Er organisationen ikke tilmeldt Facebook-betalinger, kan den risikere, at udbetaling sker langt senere gennem en organisation som Network for Goods donorfond. I så fald distribueres donationer generelt halvanden måned efter den sidste dag i den måned, hvor donationerne blev foretaget. En donation i  januar, vil således først blive modtaget af NGO’en d. 15. marts (kilde). Det er står dog pt. uklart, hvilken model danske NGO’er må starte ud med.

Hvordan kommer du i gang?

Hvis du er en velgørenhedsorganisation, skal du igennem følgende fem trin, før du kan begynde at modtage Facebook-donationer:

  1. Du skal sørge for, at din Facebook sidekategori er “Nonprofitorganisation eller Velgørenhedsorganisation”, og at jeres adresse er inkluderet i “Om os afsnittet”.
  2. Facebook verificerer din Facebook-side (start din verificering).
    OBS: Bemærk at flere NGO’er oplever at de ikke bliver godkendt og anbefales at “øge deres offentlige tilstedeværelse” (Læs: Få flere følgere og evt større markedsføringbudget).
  3. Udfylde et ansøgningsskema. (Update: dette link kan ikke igangsættes pt uden ovenstående verificering). Har du oplevet andet, så kontakt os gerne på stephan@Fundraisingbureauet.dk.
  4. Facebook undersøger, om organisationens side overholder deres fællesskabsregler.
  5. Klik på dette link for at acceptere vilkårene: https://www.facebook.com/donate/termsofservice

Behandlingstiden anslås pt. til at være 2-3 uger.

Er det kun for velgørenhedsorganisationer?

Ved lanceringen er det kun anerkendte indsamlingsorganisationer og godkendte NGO’er, der kan benytte donationsfunktionen.

I USA har Facebook også åbnet op for crowdfunding af private formål. Det er nærliggende at forestille sig, at Facebook i fremtiden også vil åbne op for denne funktion i Danmark. Sker det, så kan man forvente en markant ændring af indsamlingsmarkedet for crowdfunding – hvor private fundraisere måske vil søge indflydelse ved selv at fundraise og give hjælpen direkte – uden om etablerede NGO’er.


De svære spørgmål

Som dansk NGO er der et par spørgsmål, der er vigtige at få svar på, men som pt. stadig er en smule uklare. Vi vil forsøge at gøre dig lidt klogere på disse problemstillinger ud fra den viden, vi har indsamlet om Facebook-donationer.

1. Hvordan håndteres relationen til doner i donationsøjeblikket og fremadrettet?

Giver modtager en kvittering fra Facebook, og der gives mulighed for at opsamle e-mails og permission til at kontakte pr. email. I denne henseende er Facebook-donationer allerede langt bedre en for eksempel MobilePay Business (giv til et telefonnummer), hvor ingen permission opsamles.

Desværre kan kvitteringen ikke tilpasses, og det er derfor ikke muligt at opfordre til andre handlinger, såsom:

  • at give fast
  • at blive frivillig
  • at blive medlem

Det er dog antageligt, at man vil kunne annoncere direkte til tidligere givere igennem Facebook med en ny opfordring – men man skal formegentlig betale Facebook for at kunne benytte denne mulighed.

Hvilke data får man om donorerne?

Man kan eksportere rapporter med følgende personinfo:

  • Navn (som opgivet til Facebook)
  • Beløb
  • Profilbillede
  • Email, såfremt donoren opgiver denne
  • Kampagne

2. Hvordan håndteres den kommende persondataforordnings krav?

Det er meget uklart, hvordan den kommende persondataforordning vil blive håndteret. Det er til gengæld også usandsynligt, at Facebook ikke i sidste ende vil finde en måde at leve op til reglerne på for ikke at blive straffet for det.

Til gengæld kan deres måde at imødekomme kravene have betydning for, hvor meget data NGO’erne får tilgang til ved donationen, og andre lignende begrænsninger. Det er dog for tidligt at sige med sikkerhed.

3. Får danske donorer fradrag, og hvordan er arbejdsgangen?

Facebook håndterer GiftAid, sådan som modellen er i England. Men ud fra den information, vi har lige nu, er det ikke tydeligt, hvordan fradrag kan gives efter den danske model.

Facebook vil pt. ikke kunne levere dataen til skat selv, da de ikke har adgang til giverens CPR-nummer På samme måde har NGO’en heller ikke mulighed for at sende denne data, da de ikke har mulighed for at spørge om CPR-nummer i selve donationsøjeblikket. Ligeledes kan de kun efterfølgende spørge donoren, hvis de har givet tilladelse til at blive kontaktet pr. mail.

Selv i dette tilfælde vil det kræve at NGO’en for eksempel kan henvise til en krypteret formular på egen side, hvor de kan tage imod CPR-nummeret. Her vil der skulle tænkes kreativt, således at donationens beløb givet til facebook kan pares med CPR givet på hjemmesiden uden mulighed for snyd.


Hvordan passer Facebook-donationer ind i din samlede fundraisingstrategi?

Facebook-donationer bør formentlig indgå i din organisations fundraising-værktøjskasse. Især i forhold til kampagner, der særligt egner sig til enkeltdonation (såsom katastrofer, sager i pressen og så videre). Ikke mindst også muligheden for at brugere kan “give” deres fødselsdag som en kampagne er værd at afprøve. Hvordan valget af hvilken NGO giveren dedikerer indsamlingen til, stilles op af Facebook, er også usikkert lige nu. Vil større NGO’er blive forfordelt, eller handler det om, hvilke sider giveren tidligere har liket eller doneret til?

Et supplerende værktøj

Det er dog også tydeligt at Facebook-donationer ikke egner sig til at opbygge robuste relationer og få faste donationer.

Gebyret på 5% er i den billige ende i forhold til andre crowdfunding-løsninger, men er samtidig langt højere end donationer gennem organisationen eget setup, såsom Betalingsservice, kreditkort, som for eksempel kan håndteres af OnlineFundraising (host, host).

Der er heller ikke nogen model for medlemskaber, støttemedlemmer eller andre faste betalingsmønstre.

Derfor bliver det store spørgsmål, hvordan man udnytter facebooks store reach til at nå nye givere og mobilisere masserne ved akutte behov -– for derefter at arbejde med at konvertere dem over i langvarige giverrelationer udenom Facebook.


Har du en kommentar?

Har vi glemt noget eller udeladt en nuance, så send os en kommentar på support@onlinefundraising.dk. Vi tilretter løbende, efterhånden som mere information bliver tilgængeligt.