Efteråret 2025 byder på forandringsvinde. To store nyheder fra henholdsvis Meta og Apple kan betyde store ændringer for, hvordan vi fremover kan skaffe leads, underskrifter, donationer og faste støtter.
To spørgsmål presser på: Hvad ved vi, og hvad gør vi? Lad os tage dem, en af gangen.
Screening af opkald
I midten af september lancerer Apple iOS 26. Den nørdede læser vil måske studse over nummeret – for var vi ikke kun på iOS 18-noget? Ganske korrekt, men Apple skifter nu til at bruge år i stedet for version, så iOS 26 skal altså holde til år 26.
Den nye version indeholder to elementer, som er interessante for fundraisere. Det første er, at Apple introducerer screening af kald fra ukendte numre. Bygger du det meste af din fundraisingstrategi på telemarketing, kan det selvsagt godt give lidt nervøse trækninger.
Men måske der ikke helt så meget grund til panik. For med Apple skal man altid huske at læse fodnoterne. Her står, at screening-funktionen (i første omgang) er tilgængelig på de store sprog – kinesisk, engelsk, tysk, fransk, spansk osv – og de regioner, de bruges på.
Det er altså ikke noget, som rammer de skandinaviske lande i første omgang. Måske aldrig? Det er ikke til at afkode. Dele af releasen (ift. Apple Intelligence) kommer på dansk senere i år, men der er ikke sat en dato for opkaldsfiltrering.
Kunne jeg spå nøjagtigt om fremtidige releases, ville jeg formentlig tjene mit levebrød som aktiehandler. Men det er set før, at funktioner ikke kommer til alle regioner – og hvis de gør, i modificeret form. Så hold et skarpt øje på fundraising-Tyskland det næste stykke tid, og træk vejret dybt.
Dernæst er det værd at bemærke, at iOS allerede tilbyder screening af kald. Både med en direkte Apple-anbefalet app, og gennem en række andre leverandører. Er du en af dem, der ikke ønsker kald fra telemarketing, bruger du formentlig allerede denne type apps. Så spørgsmålet er, om det i praksis vil gøre den store forskel, HVIS en sådan funktion implementeres – eller om det blot forbedrer hit-raten?
Hvad kan du gøre?
Dybe vejrtrækninger og et halvt øje på det europæiske fundraisingmarked er ikke en dårlig start. Men vil du forberede dig, er det ikke dårligt at teste forskellige brugerrejser af allerede nu.
Hvis fremtiden byder på mere screening af kald, kan du med fordel tage omnichannel-brillerne på. Kan donor varmes op på andre kanaler, fx sms eller e-mail? Hvordan reagerer jeres potentielle donorer på muligheden for mere kontrol over tidspunktet, de ringes op på?
Den slags test og forbedringer kræver ofte mere data end et telefonnummer. Tag det med i jeres overvejelser, når I kigger på leadstrategi fremadrettet.
Et ps med stort
Alt ovenstående betyder desværre ikke, at alt er ro på telemarketing-fronten. En EU-dom kommer formentlig til at begrænse adgangen til nummerdata, så der stilles endnu større krav til leadgenerering med god dataopsamling. Det kan du blive klogere på her >
Screening af sms fra ukendte numre
Med iOS26 ændrer Apple også på, hvordan de håndterer sms fra ukendte numre. Den korte version er, at sms fra telefonnumre, der ikke er i din telefonbog, fremover havner i en særlig mappe – en spammappe.
Men også her er det værd at læse det med småt. For funktionen findes faktisk allerede – den blev introduceret i 2019 med iOS 13. Man kan filtrere ukendte numre fra, men funktionen er opt-in.
Du skal altså slå funktionen til aktivt, og alt tyder på, at det også bliver tilfældet med den nye funktion i iOS 26. Forskellen er, at de frasorterede beskeder bliver nemmere at finde.
Man skal huske, at Apple opererer ud fra en amerikansk kontekst. Her er sms fra ukendte numre en vigtig del af amerikansk valgkamp (som vel føres hele tiden), til at finansiere fremtidige præsidenter med støtte fra almindelige borgere.
Flytter vi det over i en dansk kontekst, vil de færreste af os nok undvære påmindelsen fra tandlægen, pakkeposten etc. Det kan være fint, de samles ét sted – men jeg tror ikke, vi vil ignorere dem fuldstændig.
Hvad kan du gøre?
Som sagt kan redningen findes i detaljen. Graver man sig ned i rygtebørsen, forlyder det, at to kriterier sender beskeden i den særlige mappe:
- Telefonnummeret findes ikke i din telefonbog
- Du har aldrig svaret på en besked fra dette nummer
Det sidste er virkelig interessant. For hvis det fortsat er tilfældet, vil enhver interaktion kunne flytte beskeden fra den særlige mappe til den “rigtige” indbakke. Det er som sagt fortsat rygter, men det bliver interessant at se, hvad der skal til for at flytte afsenders beskeder til indbakken.
I det første scenarie behandles alle beskeder fra samme shortcode ens, uanset reel afsender. Så er der stor fordel i at dele shortcode med andre velgørende organisationer – for donerer modtager blot én gang, hjælper det alle.
Er scenariet derimod, at hver enkelt reel afsender (ved hjælp af mere intelligent logik) behandles separat, skal vi til at differentiere vores beskeder. Give nye, ukendte donorer mulighed for at svare med lavere beløb, få mere info eller andet – blot for at aktivere dem. Er de først aktiveret, kan vi arbejde med beløbsstørrelser osv. som normalt, så længe vi sender fra samme nummer.
Apple eller Android?
Skulle iOS-stormen alligevel ramme Danmark, findes der også en sidste udvej. Du har nemlig mange kilder til at få svaret på, om donor bruger Android eller Apple. Udfylder de en formular på web, vil operativsystemet gemmes som data i formularen. Mange marketing automation løsninger gemmer også data om donors operativsystem, forudsat at donor åbner deres mails på mobilen.
Du kan altså blive klogere på, hvilke af dine donorer, som bruger Apple, og tilpasse kommunikationen til dem.
Blokering af annoncer om…alt
Den sidste storm kommer fra Meta (Facebook). Som en reaktion på det, Meta kalder “unworkable requirements” i EUs TTPA lovgivning, vil man fra oktober ikke længere kunne lave annoncer med indhold, der omhandler politik, valgemner eller sociale spørgsmål.
Det sidste tolkes temmelig bredt (se billedet).
Fra et fundraisingsynspunkt er det katastrofalt, når netop dagsaktuelle emner er det, som konverterer bedst. Man kan filosofere over, om Meta sætter hegnspælene lidt bredere i ren dovenskab – så skal de ikke screene annoncer i brugerbeskyttelsens navn – men det ændrer ikke på slutresultatet.
Hvad kan du gøre?
På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvordan blokeringen vil fungere i praksis. Vi formoder, at den vil bruge AI til at filtrere baseret på tekst og billeder. Så annoncer, der indeholder ord som Gaza & Ukraine vil stensikkert blive ramt, men vi kender ikke gråzonerne.
Kigger vi på teksteksemplerne, vil en “Se vores film om livet i en flygtningelejr” godt kunne godkendes i dag, mens “Støt flygtninge” skal markeres. Bruges den samme model fremover, vil man måske kunne finde nogle smuthuller. Det er en udfordring, der er værd at gribe!
På med den kreative hat
Med andre ord må vi finde den kreative, grønne hat frem. Leg med ord og symboler kan måske bøje reglerne – og det skal da testes, ikke?
Det er også værd at huske, at blokeringen kun gælder annoncer. Der er – indtil videre – stadig mere fri leg på jeres egen profil, ligesom influencere kan bruges.
Det kan også være værd at skelne til andre platforme. Google går samme vej som Meta ift. politiske annoncer (annonceret sidste år), men indtil videre tyder det ikke på, at TikTok følger efter, når det gælder annoncer om sociale emner. Hvis annoncen kan passe til platformen og din målgruppe findes dér, kan det altså være en god vej frem.
Gør som andre brancher
For mange andre brancher er Meta primært til leads. Fra det synspunkt har vi været priviligerede, at vi kunne få konverteringer direkte. Fremover skal vi måske følge den generelle trend mere: Finde leads på Meta, og massere dem på andre kanaler. Den der e-mail kanal, jeg har advokeret så kraftigt for, skal måske have endnu mere kærlighed?
Vil du have nyheder, inspiration og viden om digital fundraising direkte i din indbakke? 
