MØD TEAMET

Vi er et lille og tæt hold, som holder til på Finsensvej 6 på Frederiksberg. Vi trives godt i et uformelt arbejdsmiljø præget af humor og godt sammenhold. Vores ønske er at sikre høj kvalitet og etik, og vi stræber efter at have et personligt og tillidsfuldt forhold til kunder og samarbejdspartnere. Og så byder vi selvfølgelig altid på en kop kaffe, hvis du skulle kigge forbi.

Kim Skytte Graae

Seniorkonsulent og fundraisingekspert
kim@onlinefundraising.dk
Tlf: 22 11 11 63‬

Kathrine Nyboe Flindt

Konsulent
kathrine@onlinefundraising.dk

Christel Lundt Simonsen

Konsulent
christel@onlinefundraising.dk

Anne Mette Møller

Konsulent
annemette@onlinefundraising.dk

Niklas Boss

Backend-udvikler

Christian Laugesen

Frontend-udvikler

Matilda Camitz

Development Team lead

Nikolaj Gammelmark

Tech lead og scrum master

Immanuel Storm Lokzinsky

Frontend-udvikler

Adam Negaard

Junior backend-udvikler

Mohammed Hussain

Senior Java backend-udvikler

STEPHAN VIFTRUP

Direktør og seniorkonsulent

Stephan brænder for at hjælpe velgørende organisationer samle endnu flere penge ind igennem god brug af digitale virkemidler. Hans styrke er optimering og synergi på tværs af betalingskanaler, systemer og hjemmesider.

Med en uddannelsesbaggrund i filosofi, politik og økonomi har Stephan lært at gå rundt om problemer og positioner for at se dem fra nye vinkler. Den tilgang har han taget med sig, når han i dag begiver sig omkring i det digitale landskab, der omgiver betaling og konvertering, for at finde den helt rigtige rute for os, vores kunder og leverandører.

Stephan er vokset op med frivillighed og civilsamfund og støtter gerne dem, som kan løse et vigtigt problem, fordi deres tilgang er bedre end det offentlige eller private. Og så har Stephan gerne et velvalgt brætspil med i tasken til at sætte gang i hyggen.

Kim Skytte Graae

Seniorkonsulent og fundraisingekspert

 Med 15 års erfaring er Kim bureauets garvede fundraiser. Kim har en stærk evne til at analysere komplekse fundraisingprocesser. Denne viden bruger han til at lave kreative, nytænkende og effektive kampagner, der optimerer afkastet og mindsker afgangen af medlemmer. 

Kim ser muligheder, og det er netop derfor, hans kampagner virker: Han ser, hvordan en kampagne i virkeligheden er en mulighed for giveren. Kim har kastet sig over digital fundraising, fordi det giver ham energi at hjælpe organisationer med at sætte strøm til deres mærkesager. 

Selv støtter Kim organisationer, der lader ham gøre noget konkret og enkelt for at løse en kompliceret sag: at give en ged og afhjælpe fattigdom, eller købe 1m2 dansk natur og sikre biodiversitet.

Niklas Boss

Backend-udvikler

 Som systemudvikler har Niklas ansvaret for at udvikle og skabe teknisk overblik, samt at vedligeholde og supportere eksisterende moduler. 

Han er uddannet civilingeniør fra DTU, og selvom Niklas’ løsninger er teknisk komplekse, er de altid lette og inspirerende at arbejde med. Han brænder nemlig for at udvikle simple løsninger på komplicerede problemer, som gør det muligt for velgørende organisationer at samle flere penge ind.  

Selv har Niklas det med at støtte organisationer, som hjælper børn. 

Niklas har skyhøje ambitioner på bureauets vegne, som smitter positivt af på både kunder, samarbejdspartnere og os kolleger. Generelt kan man ikke anklage ham for at være højdeskræk: I weekenderne nyder Niklas Sjælland oppefra i svævefly.

Christian Laugesen

Frontend-udvikler

 Christian er OnlineFundraisings uundværlige frontend-udvikler. Han står for design, videreudvikling og optimering af OnlineFundraisings webløsninger.

Med en uddannelsesbaggrund i teologi og socialt iværksætteri og mange års erfaring som frivillig i forskellige organisationer faldt det Christian helt naturligt, at han skulle arbejde med social økonomi. Han går langt for at hjælpe de mange frivillige og professionelle ildsjæle i landets almennyttige og velgørende organisationer, når det kommer til digital fundraising, så de har mere tid til det, de nu gør bedst.

Selv støtter Christian gerne patientforeninger, der tager sig af nogen han kender, og organisationer, der arbejder med mennesker på gaden og dem med psykiske udfordringer.

Vi andre skal stå tidligt op for at følge med Christian, i samtalerne ved frokostbordet såvel som på cykelstien: Christian cykler lynhurtigt og leverer jokes endnu hurtigere.

Matilda Camitz

Team lead

Matilda sætter struktur på udviklingen og er et uundværligt bindeled mellem udviklingsteamet og konsulenterne. Det med at kommunikere noget teknisk til nogen med en anden baggrund afspejler sig også i Matildas mangeårige konsulenterfaring i IT-verdenen. 

Det er ingen overdrivelse at sige, at Matilda har planlægningshatten trukket godt ned over ørerne. Hun har derfor også gerne et slide eller to til at demonstrere diverse processer og arbejdsgange.

Matilda er uddannet civilingeniør og beskriver sig selv som en kæmpe nørd. Det kommer især til udtryk i hendes evne til at fordybe sig – hvad end det er brætspil, strik eller computer. Matilda er desuden typen, der altid sætter et USB-stik rigtigt i første gang. 

Når Matilda selv skal støtte en sag, er det især børn, unge og samfundets udsatte, der finder vejen til hendes hjerte. Matilda har også en forkærlighed for friluftsliv og elsker at rende rundt i skoven og kigge på svampe, blomster og ænder.

Cecilie Aspevik

Konsulent

Cecilie er med sit skarpe sproglige blik er med til at løfte OnlineFundraisings kommunikationsindsats som en kommakyndig sparringspartner og skribent af nyhedsbreve, blogs og andet godt.

Cecilie har en baggrund i kommunikation og brænder for kommunikation, der gør en forskel. I øjeblikket læser hun sin kandidat i Applied Cultural Analysis på Københavns Universitet, som giver hende mulighed for at dyrke sin interesse for mennesker og kultur.

Selv støtter Cecilie først og fremmest organisationer, som arbejder for sager, der berører hende og hendes nærmeste, eller som kæmper mod ulighed og undertrykkelse. Hun værdsætter også en tydelig målsætning og kommunikation – og ikke mindst transparens i forhold til, hvad hendes penge går til.

Cecilie har boet i London i fire år, og hun har taget en forkærlighed for beer gardens og afternoon tea med hjem.

Immanuel Storm Lokzinsky

Frontend-udvikler

Immanuel er en dedikeret spiller på vores frontend-hold, hvor han optimerer og forfiner arkitekturen i vores webløsninger. Med sin baggrund som datamatiker og softwareudvikler gør Immanuel en dyd ud af at være en vigtig brik for OnlineFundraising.

Som NGO-entusiast er det vigtigt for Immanuel at arbejde et sted, der kæmper for en større sag. Han bruger derfor også sine kompetencer som frivillig og er aktiv hos Red Barnet Ungdom. Han er ikke bleg for at møde nye ansigter og deltager ofte i arrangementer hos Jødisk Ungdom. Og så kan vi afsløre, at Immanuels næste projekter bl.a. består af klatreture og hæklepinde.

Når Immanuel selv støtter en organisation eller sag, er det vigtigt for ham at have en personlig interesse og forståelse for sagen. Han interesserer sig især for politik og internationale relationer og har senest rettet sin energi mod at støtte krigsramte i Ukraine.

Den opmærksomme har måske spottet Immanuels polske efternavn. Men på trods af navnet har han faktisk ingen polske rødder.

Adam Negaard

Junior backend-udvikler

 Adam bidrager med teknisk snilde og hjælper med at udvikle vores backend-teknologi. Adam har det med fundraising, som han har det med programmering; han ser det som ren magi, at vi kan gøre en forskel ude i verden uden at være fysisk til stede.

Det var samme følelse af magi Adam oplevede, da han som barn iagttog sin far programmere ­– noget som senere hen udviklede sig til både en faglig og personlig interesse. Adam interesserer sig også for, hvilken rejse brugeren er igennem, så han kan tænke det hele vejen bagud til det tekniske.

Til dagligt læser Adam Softwareudvikling på IT-Universitet i København, og når han har brug for en pause fra teknologiens verden, skifter han blandt andet skærmen ud med frisk luft og lange gåture i naturen.

Selv støtter Adam sager, som han har et personligt forhold til. Og så giver han hellere end gerne lidt til raslebøssen, hvis han møder en indsamler, der taler godt for sin sag.

Mohammed Hussain

Senior Java backend-udvikler

Mohammed er en del af back-end-holdet, hvor han med sit skarpe tekniske blik er med til at udvikle OnlineFundraisings platform. Han brænder for at programmere, og for ham er det at udvikle en måde at kanalisere sin kreativitet på.

Med sin ingeniørbaggrund i IT fra DTU er Mohammed stærkt drevet af at forbedre og skubbe opgaver ud over målstregen. Det betyder desuden meget for ham at kunne se, hvordan slutbrugeren har gavn af systemet – og hvordan det i sidste ende bidrager til NGO-økosystemet.

Når Mohammed ikke er på arbejde hos OnlineFundraising, er det især konen og datteren i Valby, han hygger om. Derudover har han både gang i en del hobby- og programmeringsprojekter foruden at være inkarneret Brøndby-fan.

Selv støtter Mohammed først og fremmest forældreløse børn.

Hvor digitalt modne er I?

Hvilke løsninger bruger andre velgørende organisationer?
Det har vi undersøgt!

Få den digitale modenhedsanalyse og bliv klogere på, hvilke løsninger de andre bruger. Hvad udfordrer, når vi tager de digitale briller på?

Du tilmeldes samtidig vores nyhedsbrev, så du også fremover kan holde dig opdateret på de nyeste trends og tendenser inden for fundraising. 

Vi målretter indholdet af nyhedsbrevet baseret på dit kundeforhold, email- og webadfærd og deltagelse i events. Læs mere i vores
Privatlivspolitik