December nærmer sig med hastige skridt, og med den kommer ikke kun juleglæde, men også startskuddet til årets højdepunkt for indsamlinger. Har din organisation tænkt på, hvordan I gør plads til donationerne under træet? Kom i gang med disse fem trin.
1. Pynt op på din hjemmeside
Julens indsamlinger starter for de fleste organisationer mellem d. 15 og 24. november. Hvis I ikke allerede har pyntet op, er det derfor ved at være tid til at give hjemmesiden et drys jul, så julestemningen kan brede sig hos dine givere og medlemmer. Og når nu du er på hjemmesiden, så giv en donation til din egen organisation, og tjek at din donation lander det rigtige sted.
2. Gør julerent i dine annoncer
Find den store annonce-støvsuger frem og tjek, hvad der ligger på din Google Adwords-konto. Søg på de fem vigtigste ord for din julekampagne. Det er altid godt at se, hvad konkurrenter og kollegaer også byder på.
I en tid med øget fokus på fusk, fraud og datasikkerhed er det ekstra vigtigt, at din donationsside fremstår som et trygt og sikkert sted at aflevere sine betalingsoplysninger. Din indsamlingsetik er derfor noget, der skal lyse op på din donationsside.
Tjek, at din donationsinfo er opdateret på hjemmesiden. Har du f.eks. et tydeligt referencenummer til jeres indsamlingstilladelse. Hvis ikke, kan du se det hos Indsamlingsnævnet.
4. Husk den gode stemning
Normalt tænker du måske ikke på at tjekke Trustpilot Men det er vigtigt, at du sikrer, at din indsamlingsorganisation fremstår troværdig. Og det gør den ikke, hvis der står tre negative anmeldelser og blinker rødt på Trustpilot. Svar pænt på de negative anmeldelser – det får din organisation til at se seriøs ud.
Mens du er i gang, kan du passende lave en procedure for, hvordan du opfordrer dine glade givere til at skrive en anmeldelse. Ofte er vi nemlig mere tilbøjelige til at give lyd fra os, når vi har noget negativt at sig. Derfor er det vigtigt, at vi bliver mindet om at dele de positive oplevelser.
5. Lad julefreden sænke sig
Når først du tager hul på december, skal du huske at nyde juletiden og give dig selv og dine kollegaer et klap på skulderen for det gode arbejde, I gør. Og måske er det tid til at give en lille julegave til en organisation, du synes gør det godt?
Har du nogen spørgsmål, er du som altid velkommen til at skrive til os.