Kurset er for dig, der ønsker at bruge e-mailen i din fundraising og få struktureret og styrket din viden om e-mail som medie. Sidder du med spørgsmål som:
- Hvordan vælger jeg den rigtige strategi?
- Hvilke værktøjer passer til den strategi?
- Hvordan måler jeg, om jeg er på rette vej?
På kurset kommer vi omkring alle aspekter i kunsten at bygge en god dialog på e-mail. Vi snakker strategi, værktøjer, kommunikation, udsendelse, flows og krydrer med masser af eksempler, så du bliver klædt ordentligt på til at udnytte mediet optimalt. Vi lærer i små hold, så vi har god tid til fælles sparring omkring udfordringerne.
Kurset er ideelt til dig, der har ansvaret for hele donorrejsen på mail, fra opvarmning af potentielle donorer, det typiske faste nyhedsbrev og til den løbende fastholdelseskommunikation. Måske giver nyhedsbrevet ikke rigtig det, du synes det burde, eller også brænder du inde med spørgsmål om tidspunkt, emnelinje og knaptekster?
Vores erfaring er, at kurset også er velegnet for dig, der har siddet med nyhedsbrevet et stykke tid.
Det får du med hjem
Forståelse for de to grundlæggende strategiske tilgange til e-mail og den rigtige for jer
Introduktion til forskellige typer af systemer og værktøjer, der kan lette dine processer
Kendskab til e-mail mediets fordele og faldgruber, så du kan kommunikere rigtigt på mediets præmisser
Kendskab til best practice ift. emnelinjer, tekster, billeder og CTA
Forståelse for de KPI’er, du kan måle på, så du kan skelne skidt fra kanel
Refleksion over egen praksis og de ting, du kan og bør ændre på for at optimere kommunikationen
Sparring med andre fundraisere om mediets muligheder og udfordringer
Praktisk
- Kurset afholdes fra kl. 9:00-13:30 centralt på Frederiksberg tæt på Fasanvej St. (metro)
- Maks 5. deltagere på holdet
- Kurset er inkl. frokost, let morgenmad, kaffe og frugt
- Pris: 6.200 kr. plus moms. Er du kunde hos OnlineFundraising, så giver vi momsen!
Om underviseren
Kathrine Flindt er en af e-mail-kanalens grand old dames. Siden 2007 har hun beskæftiget sig indgående med e-mail og marketing automation og har speciale i deliverability, e-mailmarketing software, datamodeller og digitale flows.
Som konsulent hos OnlineFundraising hjælper Kathrine store og små organisationer med at toptune deres e-mailkommunikation. Kathrines hjerte banker især for fastholdelseskommunikationen, for ”genbrug er godt, også når det gælder donorer”.