Tina Engberg fra Dyrenes Beskyttelse

Engagement- og fundraisingchefen hos Dyrenes Beskyttelse benytter en særlig værktøjskasse i sit arbejde. Mød Tina Engberg til en snak om alt fra sms-donationer til dyr og krig – og få svaret på, hvad mælkekartoner har med fundraising at gøre.

Af Cecilie Aspevik

Hvad var det første, du indsamlede til?

Den første større indsamlingsindsats, jeg husker tydeligt, er fra 2015, hvor vi hos Dyrenes Beskyttelse fik en stor sag ind med 91 vanrøgtede cockerspanieler. Hundene var blevet reddet fra en gård på Sydsjælland og derefter bragt til vores internater på Fyn og i Roskilde, hvor der blev gjort alt for at få hundene på ret køl igen. Sagen skabte derfor virkelig et behov for fundraising.

Jeg var på daværende tidspunkt chef i vores kommunikationsafdeling, og vi havde et telemarketingbureau og en deltidsfundraiser ansat. Der var dog ikke nogen fundraisingafdeling, så det var meget learning by doing.

Et år efter – i 2016 – fik vi en fundraisingafdeling, og det betød, at vi for alvor begyndte at arbejde professionelt med den værktøjskasse, man benytter inden for fundraising. Vi gik derfor i gang med at få styr på vores CRM og hele vores kundebase.

91 cockerspaniel-hunde blev reddet i 2015 og satte den første store fundraisingindsats i gang hos Dyrenes Beskyttelse. Her er en af hundende på Roskilde Internat. Foto: Dyrenes Beskyttelse.

Hvordan kom du ind i fundraising?

Hvis vi spoler tiden tilbage, er jeg uddannet cand.merc., og jeg har blandt andet arbejdet i bankverdenen, i postvæsenet og på direct marketing-bureauer. Jeg benyttede mig især af min erfaring inden for direct marketing, som jeg desuden tidligere har undervist i på CBS i næsten 20 år. Det blev min indgang til fundraising, da det gav mig en værktøjskasse, jeg i den grad kunne bruge.

Fundraising er efter min opfattelse direct marketing i sin fineste form.

Kan du sætte nogle flere ord på, hvordan direct marketing blev din indgang til fundraising?

Ligesom fundraising beskæftiger direct marketing sig med målrettet kommunikation i forhold til, hvem du sender ud til, og hvordan responsen er. Selvom det ikke er fundraising, er det den samme værktøjskasse, man bruger. Fundraising er efter min opfattelse direct marketing i sin fineste form.

Adrian Sargeant, som er en af de helt store guruer inden for fundraising, startede i direct marketing. Så det er ikke noget nyt, at de to verdener spiller godt sammen. Jeg er nok lidt af en direct marketing-nørd (griner).

Hvad er afgørende for, at du selv vælger at støtte en organisation? Og hvordan støtter du helst?

For mig er det først og fremmest troværdighed i forhold til det arbejde, organisationen laver. Hvis jeg støtter nogen, går jeg altid ind og tjekker, at de rent faktisk laver det, de siger. Og så handler det selvfølgelig også om, at det er et formål, jeg kan relatere mig til.

Nu har jeg jo arbejdsmobil, så jeg kan desværre ikke sende sms-donationer. Derfor bruger jeg primært MobilePay eller Betalingsservice.

Hvor opstår idéen typisk til en fundraisingkampagne?

Vi arbejder meget i samarbejde med vores kommunikationsafdeling og de dyrefaglige afdelinger, når vi laver kampagner. Lige nu er vi f.eks. i gang med en flaskekilling-kampagne. Mange killinger kommer ind til vores internater uden mor og har derfor brug for at komme i flaskepleje. Idéen om flaskeplejefamilier kommer fra vores internater, og vi har derefter vurderet, at der var en god historie og et konkret behov at fundraise til.

Det samme gør sig gældende med vores Sommerven-kampagne, hvor vi har fået inspiration fra vores hollandske kolleger. Kampagnen er tilpasset vores højsæson for modtagelse af dyr, da vi har mange dyreinternater, der er helt proppet hen over sommeren.

Dyrenes Beskyttelse har over tusind plejefamilier, som passer katte takket være deres Sommerven-kampagne. Foto: Dyrenes Beskyttelse.

Dyrenes Beskyttelse har især haft succes med sms-kampagner. Kan du fortælle lidt om, hvordan I bruger sms’er i jeres fundraising?

Vi startede op hos OnlineFundraising i løbet af sidste år (2021 red.), men har været i gang i mange år. Brugen af sms’er til fundraising kan målrettes mange formål, og det er en stor fordel for organisationer som os, der arbejder med alt fra kattekillinger, over elefanter og landbrugsdyr, til mink og forsøgsdyr.

Vi bruger sms-koder mange steder, f.eks. på mælkekartoner, SoMe, indsamlingsbøtter, nyhedsbreve, bannere og på vores hjemmeside.

Vi arbejder altid med flere keywords i de forskellige kampagner – og også flere keywords til forskellige internater og medier. Det er derfor en fordel for os, at vi har vores egen sms-shortcode, så vi frit kan vælge de keywords, der passer til appellen, uden at tage hensyn til andre organisationer.

Vi bruger sms-koder mange steder, f.eks. på mælkekartoner, SoMe, indsamlingsbøtter, nyhedsbreve, bannere og på vores hjemmeside. Vi havde på et tidspunkt en konkurrence på mælkekartoner. Man kunne sende en sms med ordet ”MÆLK”, når man sad ved morgenbordet. På den måde fik man en sms retur med et link til en quiz, hvor der var spørgsmål omkring køer, mælk og dyrevelfærd.

Hvordan finder I de rigtige keywords?

På et tidspunkt havde vi kun et keyword pr. kampagne, og efterfølgende har vi fået flere og flere. Vi tænker meget i, hvordan vi kan gøre det uden at skabe forvirring for donorerne. 

Det er altid en udfordring at finde et keyword, der er kort og beskrivende. Det må ikke være i to ord, fordi folk i så fald ofte laver mellemrum.

Jeg tror på, at jo flere donationsmuligheder, du giver folk, jo større sandsynlighed er der for, at de donerer.

Hvilken betydning har det haft for jeres fundraising, at I benytter jer af sms?

Det er et super effektivt fundraisingsværktøj, så det har haft enorm betydning. Især masseudsendelser er ekstremt effektive. Det gode ved sms-donationer er jo, at vi får sms-permission på donorerne og efterfølgende kan sende et sms-push. Vi segmenterer meget, inden vi sender et push, da det kan virke meget invaderende på folk at modtage sms’er. Så vi gør det for ikke at virke for påtrængende, og så er det desuden med til at give en god responsprocent.

Sms’er har fungeret godt sammen med andre muligheder for at donere. Jeg tror på, at jo flere donationsmuligheder, du giver folk, jo større sandsynlighed er der for, at de donerer

Hvilke tiltag har I gjort jer i forhold til krigen i Ukraine og jeres fundraising?

Vi har gjort en stor indsats ved grænsen til Ukraine, og det har vi selvfølgelig indsamlet til. Der er mange dyr, der er blevet reddet ud af Ukraine og befinder sig på modtagecentre for evakuerede dyr. Vi har desuden en indsats med b.la. dyrlægehjælp i Danmark, da flygtninge jo også kommer med dyr. 

Krigen i Ukraine sender både mennesker og dyr på flugt. Her bliver en hund modtaget på en feltklinik ved grænsen. Foto: Dyrenes Beskyttelse.

Hvordan forestiller du dig at fremtidens digitale fundraising kommer til at se ud?

Der vil komme flere platforme, hvor donationen foregår på selve platformen. Det kan give problemer på grund af manglende donordata, hvilket betyder, at vi ikke har samme mulighed for at kontakte folk.

Jeg tror på, at vi får flere kanaler at forholde os til fremover. Der kommer mere fokus på muligheden for at donere direkte gennem sociale medier, ligesom Facebook Fundraiser. Jeg tror, der vil komme flere platforme, hvor donationen foregår på selve platformen. Det kan give problemer på grund af manglende donordata, hvilket betyder, at vi ikke har samme mulighed for at kontakte folk. Der kommer derfor til at opstå en kamp mellem medierne og organisationerne om donordataene.

Har du selv en fundraisinghelt?

Der er mange gode i branchen, men for mig er der særligt en, der skiller sig ud. Ken Andersen hos Kræftens Bekræftelse har overtaget en kæmpe forretning. Én ting er at udvide sit marked og skabe mere opmærksomhed. Men i hans situation har man allerede haft en høj markedsposition, og udfordringen har derfor været at fastholde og udvikle på det niveau, så danskerne bliver ved med at donere. Det synes jeg er en virkelig stor bedrift.