Af Cecilie Aspevik

Hvad var det første, du indsamlede til?

Første gang jeg rigtigt samlede ind var i 2006, hvor jeg startede kampagnen 1001 Kop Kaffe. Indsamlingen bestod i, at man på udvalgte caféer kunne donere en kop kaffe til en hjemløs. De hjemløse skulle blot bede om en bønne, og det var deres nøgleord til at få en kop kaffe.

Jeg var på daværende tidspunkt psykiatrisk sygeplejerske, hvor jeg erfarede, at hjemløse blev udelukket fra caféer. Man ville ikke have ”sådan nogle mennesker” indenfor, da det skræmte de andre kunder væk. Det syntes jeg var så ekskluderende, at jeg besluttede mig for at finde en måde hvorpå de kunne blive inviteret ind i fællesskabet.

Det er fint nok at sige, at noget er for dårligt, men det afgørende er, hvad man gør for at ændre det. I sidste ende handler det om, at den enkelte tager sin del af ansvaret, så man kan løfte i flok.

Hvilket betydning har fællesskab for dig?

Det er helt essentielt for mig at skabe fællesskaber. Jeg interesserer mig for, hvordan kan man invitere folk indenfor, og hvordan man kan inkludere i stedet for at ekskludere. Det er afgørende for mit arbejde med Brobyggerne. Derudover er det vigtigt for mig, at man tager et personligt ansvar for at inkludere andre. Det er fint nok at sige, at noget er for dårligt, men det afgørende er, hvad man gør for at ændre det. I sidste ende handler det om, at den enkelte tager sin del af ansvaret, så man kan løfte i flok.

For nylig gik din kære ven og medstifter af Brobyggerne, Bent Melchior, desværre bort ­– hvad efterlader han til jeres forening?

Bent insisterede hele tiden på, at vi skulle mødes med dem, som var uenige med os. Hans motto var: ”Fred kan ikke skabes med vennerne. Man er nødt til at mødes med fjenderne”. Hele sit liv arbejdede han derfor for at bygge broer – primært mellem religioner. Han havde et fantastisk mod til at banke på hos dem, som ingen andre ville tale med. Derfor har hans liv og de valg han traf altid været en kæmpe inspiration for mig og for Brobyggerne.

Hvordan kom Brobyggerne til at fylde så meget i dit professionelle liv?

Jeg byggede foreningen op sammen med Bent og andre ildsjæle i 2015, og så lavede vi Center For Dialogkaffe for to år siden. Der kunne vi godt se, at hvis budskabet skulle vokse, var vi nødt til at have flere med på holdet. Derfor åbnede vi for medlemmer, og på blot to år har vi fået næsten 6.000 medlemmer. Det er faktisk det halve af, hvad De Konservative har af medlemmer, og de har været til stede i 106 år (griner).

Hvad tror du, at årsagen til, at Brobyggerne har fået så meget vokseværk?

Jeg tror, der er flere grunde. Den primære grund er selvfølgelig, at vi med dialogkaffe giver plads til den konstruktive samtale og til at være uenige. På den måde giver vi magten tilbage til folket, da dialogkaffe signalerer, at du selv kan gøre noget for at bygge broer. Du kan selv være en del af løsningen. Jeg tror, at det taler ind i en tidsånd, hvor folk gerne vil gøre noget aktivt for at ændre verden.

Dernæst betyder det klart noget, at det er så nemt at være medlem. Man behøver ikke at tage alverdens kort op af lommen. Det er nok bare at swipe sin MobilePay. Der er jo mange, der godt vil være med, men danskerne er travle mennesker, der deltager i en masse fællesskaber. Derfor er det vigtigt, at det er nemt og enkelt.

Så sagen skal være vigtig, og det skal være nemt at støtte den. Hvad er ellers afgørende for, at du selv vælger at støtte en organisation?

Det er helt klart fortællingen, og at jeg ved, at jeg som støtter er med til at gøre en forskel. Det er vigtigt, at de penge jeg giver, eller at det medlemskab jeg tegner mig ind i, gør en forskel. Derudover er det også visheden om, at min støtte er nødvendig for organisationen. Så hvis jeg hjælper, er der flere læger, der tager ud og hjælper til, hvor der er brændpunkter. Eller hvis jeg støtter Brobyggerne, kan jeg være med til at styrke vores demokratiske fællesskaber. I sidste ende handler det om, hvor mange midler, der er til det vigtige arbejde. Sagen skal være vigtig, og fortællingen skal være god. Den skal tale til mit hjerte.

Hvis jeg får at vide, at jeg ved at sende sms i to ord tilbage, kan give 100 kroner for at gøre en forskel, er jeg nemt solgt.

Når du vælger at støtte en organisation, hvordan foretrækker du selv at betale for dine donationer?

Vi har det privilegium at bo i et land, hvor der er mange idealistiske og dygtige organisationer, man kan støtte. Det er derfor også afgørende for mig, at det er nemt at støtte en organisation. Måske er det årsagen til, at mine mobilregninger altid er to til tre gange større. Jeg sender mange sms-donationer. Hvis jeg får at vide, at jeg ved at sende en sms i to ord, kan give 100 kroner for at gøre en forskel, er jeg nemt solgt.

Det betyder også noget, at nogen finder frem til mig, så jeg ikke selv behøver at finde frem til organisationen. Jeg værdsætter en personlig kommunikation, og at sms’en er direkte henvendt til mig. Og så er der jo det strategisk kloge i, at jeg aldrig har styr på, hvor mange sms-donationer jeg har foretaget. Jeg tænker ”Nå, det er jo bare 100 kroner”, men det kan godt være, at det løber op på 2.000 kroner på et år (griner). Det er dét, der er så smart ved sms-donationer.

Du har været på Christiansborg i otte år. Hvilke erfaringer har du taget med, som du kan bruge i dit arbejde med Brobyggerne?

I politik lærer man at tænke strategisk og bygge alliancer op. Man lærer at få de vigtige sager i pressen. Alt det har betydet utroligt i mit arbejde med Brobyggerne. Bare fordi en sag er god, betyder det desværre ikke, at folk nødvendigvis bemærker den, og i så fald rykker man ikke meget. Når man som jeg har været på Christiansborg i mange år, får man helt naturligt et stort netværk, som man efterfølgende kan trække på.

Har du selv en fundraisinghelt, som du synes har gjort det særligt godt?

Obamas fundraising har været helt formidabel, og den har inspireret mig og mange andre. I stedet for at gå efter de store donationer, sørgede han jo for, at alle kunne bidrage med hans 1 dollar donation-kampagne. Jeg fulgte den tæt, da det var en fantastisk måde at få folk til at tage ejerskab på – ikke med beløbet, men netop det her med, at man er en del af noget.

Der er i det hele taget meget signalværdi i at sige, at det ikke handler om at spytte en halv million i kassen. Det er også en af grundene til, at vi har valgt, at det skal koste 100 kroner at være medlem af Brobyggerne om året. Det er under 10 kroner om måneden. Det gør vi af den simple årsag, at det ikke bare handler om at få mange penge, det handler om at få flere med.

Mange af os er analfabeter i den digitale verden, så det er ekstremt vigtigt, at vi har tillid til de organisationer, der kan hjælpe os med vores digitale fundraising.

Hvis du tager et kig i spåkuglen, hvordan tror du så, at fremtidens fundraising ser ud? 

Vi er nødt til at indse, at det ikke er ligesom i gamle dage, hvor du giver et stort beløb for at have en side i Politiken. Alt kommer til at foregå digitalt, og dem der ikke er med på bølgen, kommer til at tabe stort. Jeg har selv muligheden for at inspirere mennesker alene ved at være til stede på mine sociale medier. Men jeg ville jo aldrig sidde i et forsamlingshus, hvor der dukkede 120.000 mennesker op. Derfor tror jeg, at det vil blive ved med at vokse, og dem der kommer til at vinde, er dem, der har knækket koden. Den digitale indsats er helt central.

Mange af os er analfabeter i den digitale verden, så det er ekstremt vigtigt, at vi har tillid til de organisationer, der kan hjælpe os med vores digitale fundraising. Så på den måde handler det jo også om at række ud og få hjælp. Det betaler sig.